beskrivelse


Grunden
Christianskær ligger på en 2600 m2 stor naturgrund. Grunden omfatter plæne med bålplads, flagstang og et gyngestativ.

Spisesalen
I spisesalen er der 5 borde med plads til 8-10 personer og tilhørende stole. På den overdækkede veranda foran salen, findes 2 haveborde. Hele Christianskær opvarmes med el-paneler, men i spisesalen er der også en brændeovn. Man skal selv medbringe brænde.
I spisesalen findes også et stort lærred der gerne må benyttes.

Sovepladser
Lejren rummer sovepladser til 36 personer. Der kan evt. gives tilladelse af udlejer til opslåning af telte ved lejren. Alle sovepladser er 2-etages køjesenge. I hovedbygningen kan overkøjerne slås ned, så de kan bruges som sofaer.

Køkkenforhold
Køkken med service til 40 personer, opvaskemaskine, elkomfur, kaffemaskine, stort køleskab, dybfryser, elkedel og div. køkkengrej.

Pavillon
I pavillonen er der et gruppe/aktivitetsrum på ca. 12 m2. (Ved siden af pavillonen er der et brænde- og redskabsskur, som man ikke har adgang til)

Hovedbygningen
Hovedbygningen er en finsk bjælkehytte fra 1949, indeholdende spisesal, køkken og to mindre lederrum. Køkkenet er bekvemt med nyere hvidevarer og elementer. Salen med brænde¬ovnen og dens bjælkekonstruktion byder på hygge og rigtig lejrstemning!

Sovesalsbygningen
Sovesalsbygningen er en nyere (1997) træbygning, indeholdende tre soverum, to baderum og to toiletter.